Udfordringsopgave

Ting af træ...

Jeg har altid godt kunne lide at arbejde med træ og jeg elskede sløjd i folkeskolen. Det er bare ikke blevet til så meget efterfølgende, så derfor besluttede jeg mig for at med denne opgave, så var det en oplagt mulighed - og bestemt også en udfordring.

Jeg har arbejdet på følgende projekter:

En Sæbekassebil:

En sæbekassebil er et firehjulet køretøj uden motor. Den kan enten være drevet af gravitation, f.eks. på bakke, eller løbere der skubber.
Navnet sæbekassebil stammer tilbage til før 1950erne, og er opstået ud af de tønder og sæbekasser som købmænd og andre større forbrugere fik leveret sæbe i, her oftest sæbespåner. Tønderne der var lavet af krydsfiner brugte datidens børn som køler på deres hjemmelavede køretøjer,som en efterligning af de helt gamle racerbiler. Sæbekassebilerne var ofte meget simple bestående af et bræt med et løst drejeligt et på tværs foran, og det hele påsat 4 barnevognshjul.

Processen:

Et Fugle-foderbræt:

Et foderbræt hvor man lægger foder til fuglene, som regel om vinteren. Brættet er fastgjort på en pæl eller en stolpe. Især om vinteren er foderbrættet en magnet for fugle. På den måde kan man sidde indenfor i varmen, observerer og lære fuglene at kende. 

De mest almindelige fugle i Danmark er Skovspurven, Gråspurven, Grøniris, Solsort, Musvit, Bogfinke og Blåmejsen. 

Denne aktivitet har jeg flettet sammen med Mette og mit VNT - Specialiseringsprojekt. 

Processen:

Appelsin-lampe:

En hurtig og nem måde at lave fyrfadslys på. Det tager kun et enkelt minut og kræver kun, en appelsein, olie, en kniv og en lighter.

Kage-bage-dage:

Bagning: 

Idag har vi arbejdet videre med vores Græskar/Halloween/lys - projekt. Idag stod den på bagning, hvor vi brugte indmaden/kødet fra græskarene som vi lavede igår. Mens vi bagte sang vi da også lige en lille sang, da jeg ved at de borgere jeg havde med i aktiviteten både har "sprog" og kan lide sang og musik. 

"Der bor en bager

på Nørregade,

han bager kringler

og julekage.

Han bager store,

han bager små,

han bager nogle

med sukker på".

"Og i hans vindu'

er sukkersager

og heste, grise

og peberkager,

så har du penge,

så kan du få,

men har du ingen,

så må du gå".

Billeder af processen:

 Alle ingredienser...

Så skal den bare bages...

Hmm.. Den smagte bedre end den så ud!

Jeg nåede desværre ikke selv at smage kagen, da jeg havde fri umiddelbart efter at jeg tog den ud af ovnen, men aftenvagterne var yderst tilfredse og sagde også at borgerne havde syntes godt om den, så alt i alt et vellykket stykke weekend-projekt. 

Efterår - Halloween

Græskarhoveder:

Årstider - Med efteråret kommer også Halloween og det lod jeg mig inspirere af til dette projekt. Målgruppen som projektet er tiltænkt, er voksne mennesker med Autisme.

Halloween:
hallowe'en, det skotske ord for allehelgensaften, fejres aftenerne før allehelgensdag (d. 1/11) og allesjælesdag (d. 2/11 eller d. 3/11, hvis d. 2/11 er en søndag) i Storbritannien og USA med kulørte lamper, lys på gravene, udhulede græskar, udklædning (mumming), fyrværkeri og practical jokes. Amerikanske børn går rundt fra hus til hus og "truer" med "trick or treat"-vers, der svarer til den danske fastelavnsvises "Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade!".

Fra slutningen af 1990'erne har den amerikanske tradition med udklædning, udhulede græskar og børnenes gang fra hus til hus vundet stadig større udbredelse i Danmark stærkt ansporet af spillefilm, fjernsynsmediet, forretningslivet samt halloween i Tivoli i København, hvor der holder åbent uden for sæsonen.
Forberedelse:
Der er nogle forbehold jeg blev nød til at tage. Jeg måtte forberede mig selv, have tingene klar, skabe et roligt arbejdsmiljø, lave social stories, boardmakers og tegne streger på græskarene.

Udførelsen:

Først skar vi med en kniv efter de streger som jeg havde tegnet. Derefter sorterede vi kernerne fra græskarkødet og til sidst udhulede vi græskaret med en ske. 

Og så måtte mig og min kollega lige tage os af ansigtet...

Det færdige resultat....

Evaluering:
Jeg var vildt imponeret over hvor gode de var til at skære og indgå i processen. Der var to der gerne ville hjælpe fysisk til i processen, mens der var en der bare gerne ville sidde og kigge på og få en oplevelse ud af de indtryk det gav, det sociale samvær m.m. Og det var jo heller ikke værst at der var noget godt til ganen bagefter.
Da der var vagtskifte og aftenvagterne kom, var manden i den blå bluse så stolt. Han rejste sig, smilte stort og beordrede mine kollegaer ud på tarressen for at se hvad han havde lavet i formiddags. Han var så stolt og kiggede på min ene kollega, som om han ventede på hendes anerkendelse og ros. Det var et stort øjeblik og rigtig dejligt at se. Jeg må have ramt plet med udfordringsniveau og interesse, ihvertfald for hans vedkommende.

Øko-Madlavning:

Jeg har igår været i køkkenet og fremstillet en lille ret baseret på økologiske produkter. Jeg må indrømme at jeg ikke tidligere bevidst har købt økologiske produkter og jeg må også indrømme at jeg syntes det var både svære end forventet og dyrere. Jeg gik først i Føtex for der tænkte jeg at de måtte have et større udvalg, men nej. Man skulle lede alle hylder igennem, for de forskellige varer lå spredt ud over hele grønt-området (Hvorfor ikke lave et økologiske hjørne eller noget, hmm..) Derfor gik jeg efterfølgende i Rema 1000, da jeg vidste at Gram Slot (Tak Sanne) leverer økologisk frugt og grønt til Rema 1000. Her fandt jeg de sidste småting. 

Da jeg så havde fået købt alle varer syntes jeg også at det havde været helt vildt dyrt! For det første var de enkelte varer dyrere end de konventionelle varer. Samtidig var de tilmed også mindre, så økologi må være et meget bevidst og prioriteret valg. Som der står på den økologiske kylling nedenfor - smagen af det gode liv. Har man samvittighed til at lade være??? 

 Marinade:

Presset citron (Saft)

Timian

Oliven olie

Salt og Peber...

 Rødbeder

Gulerødder

Pastinakker...

Bådkartofler:

Kartofler

Salt og Peber

Paprika

Oliven olie...

Mmmm...

Forskellen:

- Hvad er så forskellen på de økologiske produkter jeg har brugt og de konventionelle (Hvad får man ud af at købe økologisk)

Krav og regler (Kyllinger):

Økologisk:             Konventionel:

Antal pr. m2 indendørs:                   max 10                33 kg. kylling 
Adgang til fri luft:                                Ja                             Nej
Alder ved slagtning:                      56-81 dage              35-39 dage

Daglys i stalden                                   Ja                             Nej
(....)

Krav og regler (Grønt):

Økologisk:          Konventionel:

Sprøjtegift mod ukrudt:                        Nej                           Ja

Sprøjtegift mod plantesygdomme:       Nej                           Ja

Brug af kunstgødning:                         Nej                           Ja

Sprøjtegift mod insekter:                     Nej                           Ja
(....)

Rene og naturlige varer:

Økologiske varer skal være så rene og naturlige som muligt. Det er der mange gode grunde til. Helt enkelt mener økologer, at jo færre kunstige hjælpemidler, der er brugt i produktionen, jo bedre er produktet.

Du undgår rester fra sprøjtegift

Forskere har sporet høje mængder af rester fra sprøjtemidler i børns urin, når børnene fik ikke-økologisk kost. Ingen ved med sikkerhed, hvordan pesticidrester påvirker menneskets sundhed. Økologer har valgt at være på den sikre side og helt undlade at bruge sprøjtemidler.

Du får rene varer uden sminke

I økologisk fødevareproduktion er det kun tilladt at bruge 47 ud af de 328 tilsætningsstoffer, som findes i konventionel produktion. Det er generelt forbudt at anvende kunstige farvestoffer, sødestoffer, aromastoffer og konserveringsmidler.

Økologi er fri for gensplejsning

Økologiske produkter må ikke indeholde gensplejsede ingredienser eller ingredienser, der er fremstillet ved hjælp af gensplejsning. Man kender endnu ikke de miljø- eller sundhedsmæssige konsekvenser ved gensplejsede afgrøder. Stort set alt konventionelt kød, æg og mejeriprodukter er produceret med brug af gensplejset foder.

Naturen som medspiller:

Økologi er med til at sikre en rig og varieret natur, et rent grundvand og et godt dyreliv. Når du køber økologisk, kan miljøet mærke forskellen. Og så er du med til at sikre rent drikkevand i hanerne.

Den økologiske landmand arbejder på at gøre naturens vilde planter, dyr og mikroorganismer til sine medspillere. Derfor bruger landmanden ikke sprøjtegifte, der kan forurene grundvandet, skade dyrelivet og udrydde naturens planter og insekter.

Forbuddet mod at bruge sprøjtegift er et af de vigtigste principper i økologisk landbrug. Sprøjtegifte kaldes også pesticider eller bekæmpelsesmidler, og de kemiske stoffer bruges i konventionelt landbrug til at bekæmpe levende organismer som planter, insekter og svampe.

Økologer bruger heller ikke kunstgødning. Det er et andet hovedprincip i økologisk landbrug. Overskud af kvælstof kan nemlig sive ned i grundvandet. De økologiske afgrøder får kun kvælstof fra luften og fra forskellig slags naturlig gødning. Det gør udbyttet mindre, men til gengæld bliver natur og grundvand ikke forurenet.

Mærkning af økologiske varer:

Økologi, regler og mærkning af økologiske varer kan være forskellige fra land til land. Der er dog et fælles EU-regelsæt for økologi i EU-lande.
Hvornår må man kalde noget økologisk?

I EU er betegnelsen økologisk forbeholdt produkter, der kommer fra landbruget, og som lever op til EU forordningen om økologisk produktion. EU forordningen er et detaljeret regelsæt for både økologisk planteproduktion og dyrehold. Alle varer, der sælges i EU med betegnelsen økologisk, biologisk, organisk eller lignende, skal derfor som minimum leve op til disse krav.

EU og regler for økologi:
Det er forholdsvist nyt, at EU har regler for økologi. Reglerne for planteproduktion kom i 1992, og reglerne for dyrehold er først trådt i kraft i år 2000. I 2009 trådte en ny EU-forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter i kraft. Den seneste forordning sikrer en større harmonisering af økologireglerne i alle EU lande. Det betyder, at der er fælles minimumsregler for den økologiske produktionsmetode og økologiske produkter i hele EU, og det enkelte land kan ikke længere have individuelle, statslige særregler.

Da den Europæiske Union strækker sig fra det allernordligste og helt ned til Sydeuropa og ind i Østeuropa, kan der kompenseres for lokale klimatiske, kulturelle og strukturelle forskelle gennem forudsete fleksibilitetsregler.

Strammere regler for økologi i Danmark:
I Danmark har vi traditionelt set haft strammere statslige krav til den økologiske sektor end i de andre EU-lande. Det er ikke længere muligt, efter de harmoniserede EU-regler trådte i kraft. For at bevare den særlige danske økologi og forbrugernes tillid, har de økologiske virksomheder og landmænd, i samarbejde med Økologisk Landsforening, Mejeriforeningen og Dansk Landbrugs Økologiudvalg, indgået aftaler i privat regi. Det er såkaldte brancheaftaler, der sikrer, at de vigtigste af de danske særregler for økologi er videreført i praksis efter 1. januar 2009. 

EU's mærke:
Dette mærke skal bruges på produkter, der både lever op til EUs økologi-regler og er fremstillet i et EU-land.

Det danske Ø-mærke

Det danske Ø-mærke er forbeholdt varer, hvor danske myndigheder har kontrolleret varen fysisk. Det vil sige, at varen i det mindste skal være pakket i Danmark. Reglerne, der ligger til grund for Ø-mærket er EU reglerne. Desuden har vi i forhold til danske producenter nogle få strammere tolkninger af EU reglerne.

Kilde: http://www.iloveoko.dk/hvordan/lev-oekologisk-til-en-fornuftig-pris.aspx#.VD5AiGR_veE